Få det bedste puslebord i 2024

Puslebordguide.dk viser vej til puslebordene med de laveste priser og den bedste kvalitet. Hvis du søger den bedste puslekommode, så hjælper vi dig på vej.

Søger du det bedste væghængte puslebord, så er der også hjælp at finde. Puslebordguide.dk giver dig råd og vejledning til at finde de bedste forhandlere af de bedste pusleborde i Danmark! Du kan læse vores anmeldelser af de populære Vegga pusleborde, Nathi pusleborde og Hoppekids pusleborde  – samt mange flere.

Læs den store guide til pusleborde under produkterne her på siden – og de mange guides til forskellige andre pusleprodukter, som du kan finde på Puslebordguide.dk. Vi håber, at du finder de forskellige guides brugbare. Velkommen til Puslebordguide.dk! 

INDHOLDSFORTEGNELSE OVER SIDEN

Vores bud på de mest populære pusleborde

Sorter efter pris:

Prisinterval 0-20K
Prisinterval 0-20K - slider
DKK0DKK20.000

Prissortering:

Sorter efter pris:

Prisinterval 0-20K - slider
DKK0DKK20.000

Vi anbefaler:

Vi anbefaler webshoppen her til køb af pusleborde og udstyr. Klik på linket og se det store udvalg.

Alle guides

Fandt du ikke det rigtige puslebord eller udstyr ovenfor? Så kig i nogle af vores andre detaljerede guides til at finde det bedste puslebord og udstyr:

Puslebord - læs den komplette guide her på siden

Et puslebord er uundværligt til dit barns værelse, når dit skønne, lille spædbarn skal have skiftet ble. Toppen af puslebordet er et egentligt bord, hvor der ligger en skridsikker hynde, så dit barn kan ligge blødt og sikkert, mens du pusler om det og giver det en ren ble på.

Nedenunder bordet er der hylder og skuffer, som bruges til opbevaring af bleer, vaskeklude og andet nødvendigt tilbehør til skiftning. Derved kan du nemt organisere alle de ting, du har brug for, når du skal skifte ble, ét sted, hvilket gør det væsenligt nemmere og hurtigere at skifte din lille guldklump.

Pusleborde er ofte dyre og pladskrævende, men det behøver de faktisk ikke at være! Hos Puslebordguide.dk har vi nemlig samlet et stort overblik over de mest populære pusleborde på markedet, så du kan få en god ide om, hvor de billigste og bedste pusleborde kan fås i Danmark.

Vi har også samlet en masse praktisk info til dig, så du nemmest finder frem til det bord, som er ideelt for dig og dine behov, men så du også får mest muligt ud af dit puslebord – for din og din skønne babys skyld!

Baby på godt puslebord

Hvad er der af fordele og ulemper ved pusleborde?

Enhver som har prøvet at skifte ble på et lille barn ved, at det sagtens kan lade sig gøre uden et puslebord. Du har absolut ikke brug for et puslebord, da det naturligvis er muligt at skifte ble på dit barn på andre måder! 

Men når det er sagt, så kan et puslebord gøre din hverdag og dit barns hverdag utroligt meget nemmere, da puslebordeT hjælper jer med at holde alt det nødvendige til bleskiftning organiseret og lige ved hånden.

Fordelene ved pusleborde

Nogle af de største fordele ved pusleborde er, at:

  • De gør det det meget nemt at skifte ble, fordi alt er samlet bare ét sted. Mange pusleborde kan bedst beskrives som skuffesystemer, hvor alt er lige ved hånden. Således kan du have nye bleer liggende i puslebordets skuffer, og du kan have vaskeklude og endda babylegetøj som sutter og rangler lige ved hånden.
  • Din ryg har bedre af, at du bruger et skiftebord, fordi du derved slipper for at bøje dig for meget forover. Dette er en fordel for især høje forældre. Da du forventeligt kommer til at skulle skifte ble flere gange om dagen og på alle tidspunkter af døgnet, er dette en stor fordel, så du bedst kan skåne din ryg og også dine knæ.
  • Pusleborde med hjul nemt kan køres rundt i hjemmet, hvis det er nødvendigt.
  • Pusleborde kan købes online, så du kan få dem fremsendt lige til døren eller til nærmeste pakkeshop.

Med andre ord så gør pusleborde det bare meget nemmere at være forældre, hvilket kun er en fordel, når din verden vendes op og ned af en nuttet, lille nyanskaffelse til familien!

Ulemperne ved pusleborde

Selvfølgelig er der også nogle ulemper ved pusleborde:

  • For det første er de forholdsvist dyre. Du kommer ikke til at få dem billigt, med mindre du køber dem brugt fra venner og bekendte.

  • De er store, og du skal have plads til bordet i børneværelset.

  • Du bliver nødt til at skifte i det rum, hvor du har bordet, medmindre du køber et puslebord med hjul.

Når det er sagt, så må du ikke glemme, at du kommer til at bruge enormt meget tid på at skulle skifte ble i tiden, der kommer. 

I de første par uger efter at dit dejlige barn er kommet til verden, har baby brug for at få skiftet ble helt op til 10 gange dagligt. 

Ifølge nogle undersøgelser kommer du til at skulle skifte ble helt op til 6000 gange i løbet af de første to år i barnets liv. Det er pænt meget bleskiftning! Derfor kan det kun anbefales, at du har det rette udstyr, så du nemmest og mest bekvemt kan håndtere det store arbejde. Heldigvis er der masser af praktiske (og nuttede) pusleborde at vælge imellem på markedet.

Hvad skal du kigge efter i et godt puslebord?

Som udgangspunkt er et godt puslebord stabil og robust, og det har ikke nogen skarpe kanter eller steder, hvor barnet kan få en finger i klemme. Endnu mere vigtigt er det, at bordet er sikret således, at dit barn ikke kan falde ned.

Du bør også overveje at anskaffe et puslebord, hvor højden kan justeres, så den passer optimalt til dig. Derved bliver det at skifte ble til en leg for dig.

Prisen er selvfølgelig endnu en ting at kigge efter, når du skal have dit første skiftebord. Hvor det er muligt at få de blligste modeller ned til blot et par hundrede kroner, så koster borde med indbyggede skuffer og skabe gerne mere end tusinde kroner.

Det er også muligt at få luksusudgaver i massivt træ, som koster adskillige tusinder af kroner.

Sikkerheden ved pusleborde - vær opmærksom på dette

Sikkerheden ved puslebordet er en af de vigtigste ting at overveje, før du køber det. Overvej følgende aspekter:

  • Dit puslebord bør være stærkt og solidt og ikke ustabilt. Ofte er borde med skrå bordben, som giver en bredere base på gulvet, mere stabile end borde, hvor benene er lige. – Men pas på ikke at komme til at gå ind i de skrå ben, mens dit spædbarn ligger på puslemåtten!

  • Skiftebordet bør have hævede sider, som beskytter mod at baby kan rulle ud over kanten.

  • Bordet kan også have en konkav form, som også modvirker, at en urolig baby kan falde ud af bordet.

  • Skiftebordet bør ikke have åbninger eller mellemrum tæt på puslemåtten, hvor baby ligger, så dit barn undgår at få sine fingre eller fødder i klemme.

  • Vælg et skiftebord som har god skuffeplads under puslemåtten til pusletilbehøret, så det altid er lige ved hånden og du har nemmere ved at holde et øje på baby.
Baby tvillinger

Endelig kan du overveje at søge efter et mærke, der er udstyret med et sikkerhedsbælte. Dette kan hjælpe med at holde dit barn fast på puslebordet, så han eller hun ikke falder ned af bordet, hvis du er uopmærksom.

Hvis du køber et bord med sikkerhedsbælte, skal du dog være opmærksom på, at det kan skabe en falsk tryghed. Baby kan risikere at blive klemt af bæltet eller i værste fald at vride sig fri og alligevel falde på gulvet, hvis du er uopmærksom. – Selv med et sikkerhedsbælte til puslebordet, skal du altid holde øje med baby!

Pusleborde er tilgængelige i en bred vifte af forskellige designs, og du bør finde det design, som bedst passer til dine behov. Det bord du beslutter dig for skal overholde sikkerhedslovgivningen, så du altid kan være rolig og vis på, at bordet er sikkert til brug for din baby. Selvom dit puslebord har alle de vigtige sikkerhedsfunktioner, bør du dog aldrig lade din baby ligge alene på puslebordet uden opsyn.

Vigtige funktioner ved pusleborde

Men hvad gør et bord til at skifte bleer på baby bedre end et andet bord? Her har vi samlet en oversigt over vigtige funktioner ved bordet, som er værd at have in mente og som kan hjælpe dig med at indsnævre det store udvalg af borde til nogle få ideelle bord for dig.

  • Kommer bordet med en pude, som er fæstnet til bordet med en sikkerhedsrem eller velcro? Dette er et must, især når baby bliver større og begynder at røre mere på sig. Det er ofte muligt at tilkøbe separate puder til puslebordet, men i dette tilfælde kan det varmt anbefales, at du så køber en pude, som følger fabrikantens mål for puden.

  • Vi har allerede nævnt, at gode pusleborde har forskellige skuffearrangementer og åbne hylder, så alle de nødvendige ting altid er lige ved hånden. Her taler vi om en egentlig puslekommode. Derved bliver det let at nå bleer og babytøj.

    Det kan anbefales, at bordet har mindst én skuffe, som ideelt er placeret lige under bordet. Denne kan hjælpe dig med dig nemt og hurtigt at finde de ting, du har brug for. Nogle forældre foretrækker en åben hylde fremfor en skuffe, men en skuffe har den fordel, at de ting, der ligger i skuffen ikke står fremme og frister din nysgerrige baby hurtigere end du tror!
Baby på et godt puslebord
  • Uanset om du vælger at investere i et traditionelt puslebord eller en puslebord kommode, så bør det have hævede sider hele vejen rundt! Hvis der kun er to eller tre hævede sider rundt om puslebordet, så der ikke er fuld beskyttelse mod, at barnet kan falde ned, bør du ikke købe det. Alternativt kan du investere i et skiftebord, hvor siderne hælder indad, da denne type skifteborde også er sikre.

    Når dette er sagt, så bør du gøre det til en vane at holde en hånd på din baby til hver en tid, når han eller hun bliver skiftet, så du altid opnår den største grad af sikkerhed.

  • Pusleborde kommer i varierende højde, og det er muligt at få borde, som varierer fra 90 cm til modeller, som er ca. 110 cm høje. På andre modeller er det muligt selv at indstille højden, hvilket kan være en fordel. For at forebygge rygsmerter bør du dog købe et bord, som er ideelt i forhold til din højde.

    Som tommelfingerregel bør arbejdshøjden på dit puslebord svarer til højden på dit køkkenbord for den største komfort. Det er trods alt rigtig vigtigt, at både mor og far kan bukke dig ind over puslekommoden og give baby et kys på panden og holde øjenkontakt. Med andre ord må puslepladsen ikke være for høj. Læs også vores guide til den optimale puslebord højde ved at følge linket.
  • Samtidig bør du også investere i et bord, hvor designet reducerer risikoen for, at bordet kan vælte. Dette er gerne lidt tungere borde med skrå bordben, eller det kan være et vægpuslebord, som kan gøres fast til væggen.

  • Skal du have mulighed for nemt at kunne bade din baby, når du står ret op, så du ikke anstrenger ryggen?Så kan det være en god idé at overveje et puslebord med badekar.

  • Hvis du har brug for et puslebord, som du hurtigt kan pakke af vejen og stille ind i skabet, eller som du nemt kan smide i bilen, når I skal på tur, så kan et sammenklappeligt puslebord være en god ide at investere i.

  • Hvis det kniber med pladsen derhjemme, kan du købe et væghængt puslebord til at hænge på væggen. Alternativt, hvis pladsen ikke er et problem så kunne en puslekommode være værd at overveje.

Hvad er godt at have lige ved hånden ved puslebordet?

Nu har vi set på, hvilken type borde, som er gode. Men hvad med alle de ting, som er gode at have lige ved hånden, når der skal skiftes ble? Bleer er selvfølgelig gode at have liggende klar til bleskiftning i din puslekommode.

Derudover kan det anbefale, at du i skuffen eller på reolen har bløde skumklude eller vatrundeller til at vaske numse med foruden almindeligt vaskeklude til at tørre numse med. Se også vores komplette guide til pusleudstyr

Samtidig kan det være en fordel at have en 3-i-1 negleklipper liggende, hvis barnet har så kraftige fingernegle, at de ikke bare kan nulres af. Mange forældre finder det også fordelagtigt at have savlesmække og skiftetøj liggende på en hylde under skiftebordet, så de altid er lige ved hånden. 

Og derudover må man ikke glemme at have en ekstra sut liggende i skuffen under puslebordet, så den er parat, hvis baby får brug for det! Hvis du har et puslebord til væg, så kan det være sværere at finde god opbevaringsplads til at babys nødvendige pusleudstyr.

Dog kan opbevaringsproblemerne nemt løses, hvis du har en kommode eller fletkurv stående tæt ved vægpuslebordet.

Det kan også være en fordel af have en rangle liggende eller endda at have en uro hængende over puslebordet.

Derudover kan en natlampe også anbefales ved bordet, så belysningen bliver minimal, hvis barnet skal skiftes midt om natten – derved har baby nemmere ved at falde i søvn igen!

Slutteligt er det en fordel, hvis der er håndsprit let tilgængeligt ved puslebordet til mor og far efter endt arbejde, hvis tingene skal gå lidt hurtigt!

Baby og pusle legetøj

Har du virkelig brug for et puslebord, eller er der alternativer?

For at besvare spørgsmålet, om man virkelig skal have et skiftebord til bleskiftning, så er svaret nej og ja. For nogle forældre er det nok at skifte de snavsede bleer på en måtte på sengen eller på gulvet. Andre forældre bruger med fordel en kommode eller et skrivebord til at skifte de snavsede bleer på. Dette virker fint og uden problemer for nogle forældre, og de kan derved også spare udgifterne til et puslebord.

For langt de fleste forældre, vil et godt puslebord dog sandsynligvis være investeringen værd. Puslebordet er mere hygiejnisk at bruge end skrivebordet eller køkkenbordet, og kroppen belastes ikke i samme grad, som når du skifter ble på gulvet eller sengen. 

I modsætning til kommoden vil du også typisk kunne indstille højden af puslebordet, så du slipper for at stå akavet i en unaturlig stilling flere gange i løbet af en dag.

Puslebordet er ikke bare et sted, hvor du skifter babys snavsede bleer, men det er også stedet, hvor du opbevarer alt pusleudstyret samt et praktisk bord til at vaske din baby på. 

Du kan bruge det til næsten alt, hvad der indebærer din babys hygiejne og tøjskiftning. Samtidig er bordet let at rengøre i modsætning til, hvis du har foretaget bleskiftning på sengen!

Læs mere om os her.

Mor-og-baby-ved-billigt-puslebord